Om jobsamtaler, skoldkopper og tumlinger

What a week... blev ringet op mandag morgen af min tidligere chef, der hvor jeg har været barselsvikar. De har brug for en barselsvikar igen, om jeg ville overveje at komme tilbage? Så onsdag formiddag tog jeg Freja på armen, og gik op og sagde hej. Mens Freja havde travlt med at ommøblere kontoret og spille tromme på en skraldespand,  fik jeg det, som jeg ønskede - og et "fantastisk - tak for det" oven i købet.
Så når sommeren - og min forældreorlov - er slut, skal jeg tilbage på kontoret.

Hvad skulle man gøre uden dygtige børn, som kan klare at vaske mors bil (og hinanden)? Jeg elsker mine børn!

Kuk-kuk

Efter denne gode start på ugen er det gået jævnt ned ad bakke. Efter en fredag, hvor Jonathan havde besøg af en kammerat (der findes altså nogen, med lige så meget krudt i røven som ham!?), så vi frem til en stille og rolig weekend, hvor vi kunne nå at få ryddet op, i de bjerge af legetøj der var dukket op alle steder. Men sådan skulle det ikke gå. Vi var kun lige kommet op lørdag morgen, da der begyndte at dukke små røde pletter op, overalt på Jonathan.

Jonathan - AKA "Plet"

- Hurra for A-dermas kølende zinkspray. Den gav en smule ro ved 5 tiden i morges. - på det ene barn. Det andet vrælede lystigt, uden nogen åbenlys grund. Men ca. kl 6 var der ro over lejren, med to børn i sengen - heraf 1 på min mave. Så klinger sætningen "jeg elsker mine børn" en lille smule hult... Især med udsigten til starten på en ny uge med (mindst) et småsygt og understimuleret barn.

Heldigvis lovede farmand i eftermiddags, at tage Jonathan med ud i regnvejret, han skulle bare lige... "Faaar!!, Jeg bliver stiktosset, hvis du ikke kommer NU" - hvor får barnet det dog fra?